Kompakt, pålidelig, horisontal, centrifugalpumpe i blokpumpeudførelse med aksial suge- og trykstuds. Akslen, løberne og kamrene er af rustfrit stål. Indløbs- og udløbsdelene er af støbejern. Den mekaniske akseltætning er en uaflastet O-ringstætning med speciel konstruktion. Rørtilslutning foregår via indvendigt Whitworth-rørgevind, Rp (ISO 7/1).
Pumpen er forsynet med en 1-faset kappekølet asynkronmotor i fodmotorudførelse.